Min Adobe Flex homegame pokerclock

1. oktober 2009

Jeg har netop publiceret min første app. til internettet og købt mit første .com domæne.

Applikationen jeg har lavet er en poker clock som understøtter den måde vi spiller på når jeg/vi afholder homegames.

Vi har over en lang periode forsøgt os med forskellige måder at styre vores små turneringer på. Vi startede ligesom alle andre med at spille til en spiller sad med alle chips og det var endda til at starte med ret mange chips. Dette fører naturligvis til ret lange spil og vi justerede hurtigt på både hvor mange chips vi starter med og hvor lange blind intervaller vi spiller. Efterhånden har vi et setup som er rimeligt for alle men dog med den ulempe at et spil tager 1 time til 1½ afhængt af hvor aggresivt HU (heads up / en mod en) spilles. Hvis man rammer en god første hånd og måske ender Al inn og taber så kan man altså se frem til en lang pause. Og hvis man kun er 4 – 6 spillere så er det ikke nemt at starte et side-game.

Derfor arbejdede vi videre med vores setup og prøvede at spille på tid. Vi aftalte at et spil skulle tage ½ time og besluttede bare at spille 3 levels af 10 minutter og lade chipleaderen vinde. Dette førte hurtigt til at spillerne var meget opmærksomme på tiden i 3′die level og alle der ikke var chipleader ville så gå all-in i en eller flere af de sidste hænder. Dette fører naturligvis til nogen lotto agtige afslutninger hvor den ene chipleader afløses af den anden hvilket jo ikke er meningen.

Dette problem blev løst ved at sætte en af de spillere som allerede var slået ud af spillet til at sætte tiden til et ukendt minuttal for sidste level og så holde uret i lommen så ingen af de tilbageværende kunne se tiden. Nu blev spillet generelt set aggresivt i sidste ramme men ramte dog et niveau hvor chipleaderen ikke blev snydt for sin sejer i sidste minut.

Sidste problem var så de få runder hvor ingen spillere var slået ud inden sidste level hvor der så måtte være minimum 1 som kendte til tiden. Dette sidste problem førte til ideen om at programmere en poker clock. Den første jeg lavede var programmeret i .net og kan findes her.

Den nye og lidt mere avancerede kan findes her eller via http://homegamepokerclock.com og er altså pt. kun en online clock. Den kan ikke køres offline.


Termans Poker Clock

18. marts 2008

Jeg spiller af og til poker med venner og bekendte og vi har gennem længere tid arbejdet på at udarbejde et system som gør at alle får mulighed for at spille mest muligt i løbet af en pokeraften.

Vi startede med at betale buy-in og så få en masse chips. Hvis man røg ud var poker-aftenen slut og man kunne spille side games, pool, dart, bordfodbold, eller bare tage hjem!

Derfra har spillesystemet udviklet sig over flere kortere spil til nu at være spil af ½time (3 gange 10 minutter) med et lille buy-in og 3 blinds runder. Vi spiller 25-50, 50-100 og slutter med 100-200, winner takes it all og chip-leader (når uret løber ud) er vinderen.

Sidste runde har været et stort problem da alle som ikke var chipleader ville gå all-in når de sidste 10 minutter var ved at løbe ud. Dette kunne nemt føre til at en sen vinder af disse vilde all-ins blev chip leader og dermed (lotto)vinder.

Dette er løst ved at lade en af de personer som er røget ud sætte uret til et tilfældigt antal minutter mellem 5 og 15 til den sidste runde. Dette tvinger folk til at spille aggresivt uden at spille lottopoker lige inden tiden løber ud.

Systemet virker… giver en fin afvikling af spillet og ingen skal vente alt for længe på at være med igen hvis man er røget tidligt ud.

Jeg har nu lavet et lille .NET program (mit første) som styrer tiden for os og skjuler tiden i den sidste runde. Programmet lader brugeren konfigurere antal runder og hvor lang tid runderne skal vare.

Du kan se programmet herunder.

Termans Poker Clock

Hvis du vil have fingre i det kan installationen downloades her.

Og hvis du vil se koden eller videreudvikle kan sourcekoden downloades her.