Styring af familiens privatøkonomi

4. marts 2010

Jeg har af flere omgange været fræk nok til at spørge vennepar og kolleger hvordan de styrer deres privatøkonomi, altså sådan noget med hvor går lønnen ind og hvad og hvor meget de flytter hvorhen. Hvem betaler hvad, fordeling og hvad har vi!

Der er mange forskellige metoder hvoraf nogen er mere elegante, overskuelige, fællesøkonomiske eller finurlige end andre.

En kollega kører alt på 1 konto. Hendes og gemalens løn går ind her og alting trækkes herfra! De har begge kort hertil og alle transaktioner er på den måde på en konto. Det er svært at se hvad man har brugt på f.eks. mad i indeværende måned men tilgengæld udligner indestående og gæld hinanden og renteudgifterne minimeres.

Andre har hver sin lønkonto og lægger madpenge i en kagekasse i køkkenet for at bruge disse (kontanter) til at handle for. Når kassen er tom fylder begge hver f.eks. 1000,- i kassen igen. Deler omkostningerne i budgettet ved at indbetale det samme beløb til budgetkontoen hver måned. Har derudover ikke det samme til sig selv kva deres forskellige løn og på den måde kun halvt fællesøkonomi.

Dem som ikke har 100% fælles økonomi har som regel en halvt undskyldende tilføjelse om at de så betaler mere til benzin eller bruger forskellen på rejser eller andre ting som kommer familien til gode. Jeg syntes det er helt ok ikke at dele 100%.  Det er ihvertfald folks egen sag at beslutte :-)

Vi selv har valgt at have forskellige konti som pengene flyttes automatisk imellem sådan at vi har hver sit dankort til lommepengene, hver sit dankort til madkontoen og derudover har et enkelt kort til vores opsparingskonto.

Systemet virker ved at vores løn går ind på “opsparingskontoen” (du vil forstå navnet om lidt).

Fra opsparingskontoen flyttes 20k til budgetten, 2k til hver vores lommepenge konti, 5k til madkontoen, 3k til billånet, penge til børnenes opsparinger osv. osv. Det resterende beløb er til opsparing, deraf navnet på kontoen :-)

På denne måde kan vi altid følge de enkelte konti og deres saldi, vi kan se hvad vi har i “overskud” og vi kan se midt på måneden at hvis vi skal holde os på 5k på madkontoen så skal vi til at stramme og lidt an mv. mv.

Jeg behøver derudover ikke at tænke på om konen skal have nye støvler, tasker, bukser  mv. for det er naturligvis hendes sag om hun har råd eller vil overtrække sin lommepenge konto.

Hvad gør du / i for at undgå problemer med at overskue privatøkonomien eller de problemer der ellers kan være omkring deling af økonomi?


Backup af digitalbilleder mv.

6. oktober 2009

Der er stadig mange som ikke får taget backup af deres private data og en nogle få af dem ender med at bede undertegnede om hjælp når konen er ved at slå dem ihjel fordi billederne af lille Ida er væk væk væk.
Til dem og alle andre kan jeg kun anbefale at betale idrive.com 50$ om året for et rigtigt godt backup program og 150 Gb. plads på deres servere.

Alternativt kan man finde sig en anden online backup udbyder men idrive er dem jeg umiddelbart har fundet giver mest value for pengene. Man kan iøvrigt starte med 2 gb. gratis plads hvis man er i tvivl om man vil det fulde produkt.

Når man har oprettet sig som bruger downloader man backup programmet og installerer det på den pc hvorfra man ønsker at backup skal køre.
Derefter starter man programmet og vælger hvilke filer som der skal tages backup af. Dette foregår i et stifinder / explorer lignende interface og skulle ikke volde nogen kvaler.
Sidst schedulere man sin backup. Altså vælger hvornår på dagen / ugen backup’en skal køre. Man kan vælge at den skal starte så snart pc’en starter op, hvis den schedulerede backup er misset.

Man kan både downloade backupprogrammet til windows og mac. Hvis man har en NAS eller lignende som kører en linux variant må den pc som kører backupprogrammet tilgå nas’en via et forbundet netværksdrev. Backup programmet gemmer brugernavn og login til NAS’en og har ingen problemer med at hente data.

Man kan vælge en default krypteringsnøgle til sine data eller anvende en standard. Ligemeget hvad man gør ligger ens data krypteret hos backup udbyderen og sendes også krypteret over internettet.

IDrive Online Backup

Forudsætningerne for at anvende online backup er en rimelig upload hastighed på sin internet forbindelse. Det afhænger dog meget af ens brugsmønstre hvor meget der er behov for. Nogen producerer ikke så mange data imens andre producerer mange.


Online-backup af personlige data

28. februar 2008

Vi er nogle stykker som igennem noget tid har arbejdet på at finde den billigste løsning på vores fælles problemer omkring backup af personlige data. Vi taler digitale billeder, digitale videoer, dokumenter og diverse andre filer.

Der findes mange løsninger hvoraf nogen er for dyre og andre er for restriktive når det kommer til trafik forbrug eller hvad man tager backup af.

Vi har arbejdet i at lave backup foreninger mv. men alt det er nu droppet da vi har fundet en stor udbyder som tilbyder et tilfredsstillende produkt til en rimelig pris. En pris som vi ikke gider at forsøge at kæmpe imod i en backup forening.

Man får 150 gb. plads for 50 $ om året ~ 250 kr.

Udbyderen hedder iDrive.com og jeg har oprettet en konto der så jeg kan få bonus når du signer op igennem dette link.


Google Custom Search og DominoBlogs.com

20. september 2007

Nu har google forbedret deres custom search sådan at de automatisk kan indeksere alle sitelinks fra en given side. Det gør det noget nemmere automatisk at få søgemaskinen til at hente nye blogs fra dominoblogs.com

Klik herunder for at tilføje min custom search som indekserer alle Dominoblogs.com, til din iGoogle side.

Add to Google


After Wedding Party

2. august 2007

Så er vores 3 år forsinkede bryllupsfest slut og det var fantastisk. En stor tak til familie og venner for at give fuld gas til festen, det var helt kanon . Dagen derpå var dog noget præget af ubehag og søvnmangel. Lene fik 2,5 time inden hun skulle hente børn og gaver. Undertegnede fik lidt mere søvn men var væsentligt hårdere ramt af tømmermænd.

IMG_0554

Der er flere billeder her


Follow

Get every new post delivered to your Inbox.