6. oktober 2009
Der er stadig mange som ikke får taget backup af deres private data og en nogle få af dem ender med at bede undertegnede om hjælp når konen er ved at slå dem ihjel fordi billederne af lille Ida er væk væk væk.
Til dem og alle andre kan jeg kun anbefale at betale idrive.com 50$ om året for et rigtigt godt backup program og 150 Gb. plads på deres servere.
Alternativt kan man finde sig en anden online backup udbyder men idrive er dem jeg umiddelbart har fundet giver mest value for pengene. Man kan iøvrigt starte med 2 gb. gratis plads hvis man er i tvivl om man vil det fulde produkt.
Når man har oprettet sig som bruger downloader man backup programmet og installerer det på den pc hvorfra man ønsker at backup skal køre.
Derefter starter man programmet og vælger hvilke filer som der skal tages backup af. Dette foregår i et stifinder / explorer lignende interface og skulle ikke volde nogen kvaler.
Sidst schedulere man sin backup. Altså vælger hvornår på dagen / ugen backup’en skal køre. Man kan vælge at den skal starte så snart pc’en starter op, hvis den schedulerede backup er misset.
Man kan både downloade backupprogrammet til windows og mac. Hvis man har en NAS eller lignende som kører en linux variant må den pc som kører backupprogrammet tilgå nas’en via et forbundet netværksdrev. Backup programmet gemmer brugernavn og login til NAS’en og har ingen problemer med at hente data.
Man kan vælge en default krypteringsnøgle til sine data eller anvende en standard. Ligemeget hvad man gør ligger ens data krypteret hos backup udbyderen og sendes også krypteret over internettet.

Forudsætningerne for at anvende online backup er en rimelig upload hastighed på sin internet forbindelse. Det afhænger dog meget af ens brugsmønstre hvor meget der er behov for. Nogen producerer ikke så mange data imens andre producerer mange.
Leave a Comment » |
Diverse | Tagged: backup |
Permalink
Skrevet af kterman
1. oktober 2009
Jeg har netop publiceret min første app. til internettet og købt mit første .com domæne.
Applikationen jeg har lavet er en poker clock som understøtter den måde vi spiller på når jeg/vi afholder homegames.
Vi har over en lang periode forsøgt os med forskellige måder at styre vores små turneringer på. Vi startede ligesom alle andre med at spille til en spiller sad med alle chips og det var endda til at starte med ret mange chips. Dette fører naturligvis til ret lange spil og vi justerede hurtigt på både hvor mange chips vi starter med og hvor lange blind intervaller vi spiller. Efterhånden har vi et setup som er rimeligt for alle men dog med den ulempe at et spil tager 1 time til 1½ afhængt af hvor aggresivt HU (heads up / en mod en) spilles. Hvis man rammer en god første hånd og måske ender Al inn og taber så kan man altså se frem til en lang pause. Og hvis man kun er 4 – 6 spillere så er det ikke nemt at starte et side-game.
Derfor arbejdede vi videre med vores setup og prøvede at spille på tid. Vi aftalte at et spil skulle tage ½ time og besluttede bare at spille 3 levels af 10 minutter og lade chipleaderen vinde. Dette førte hurtigt til at spillerne var meget opmærksomme på tiden i 3′die level og alle der ikke var chipleader ville så gå all-in i en eller flere af de sidste hænder. Dette fører naturligvis til nogen lotto agtige afslutninger hvor den ene chipleader afløses af den anden hvilket jo ikke er meningen.
Dette problem blev løst ved at sætte en af de spillere som allerede var slået ud af spillet til at sætte tiden til et ukendt minuttal for sidste level og så holde uret i lommen så ingen af de tilbageværende kunne se tiden. Nu blev spillet generelt set aggresivt i sidste ramme men ramte dog et niveau hvor chipleaderen ikke blev snydt for sin sejer i sidste minut.
Sidste problem var så de få runder hvor ingen spillere var slået ud inden sidste level hvor der så måtte være minimum 1 som kendte til tiden. Dette sidste problem førte til ideen om at programmere en poker clock. Den første jeg lavede var programmeret i .net og kan findes her.
Den nye og lidt mere avancerede kan findes her eller via http://homegamepokerclock.com og er altså pt. kun en online clock. Den kan ikke køres offline.
Leave a Comment » |
Flex, Poker | Tagged: adobe flex, Poker, poker clock, poker timer |
Permalink
Skrevet af kterman