Sagen endte i TV2’s BASTA og kan ses her
Fejlhåndtering til LotusScript klasser (i Lotus Notes)
20. februar 2009Jeg har over det seneste års tid lavet mere og mere objekt orienteret udvikling i Notes. Dette har ført til et behov for bedre fejlhåndtering da det ene objekt anvender det andet som kalder det tredie. Hvis noget fejler kan det være svært at finde fejlen hvis ikke fejlhåndteringen viser ret præcist hvad der er foregået.
Efter lidt søgen rundt på internettet fandt jeg et blogindlæg som sammen med nogle kommentarer hertil fra læserne har givet mig følgende resultat.
On error goto EH
‘ your code goes here
exit sub
EH:
Error Err, Error & Chr(13) + “Objekt ” + Typename(Me) + ” metode/funktion ” + Cstr(Getthreadinfo(1)) + “, linie ” + Cstr(Erl)
Når man anvender fejlhåndteringen herover får man returneret fejl som den der er vist herunder.
På denne måde kan man oppefra og nedad se hvad der har kaldt hvad.
Øverst står selve fejlteksten “No names found….”, så kommer en linie med det sted fejlen opstod; Objekt STATUS i metode SENDSTATUSENTRYMAIL i linie 101. De næste linier viser hvorfra SENDSTATUSENTRYMAIL blev kaldt og hvad der kaldte “kalderen” osv. osv.
Meget hurtigere at debugge med denne fine information
Så er ombygningen igang.
9. februar 2009Vi har lagt planer og er så småt gået igang med en større ombygning af hytten.
Planen er todelt og kan heldigvis gennemføres i etaper så vi ikke skal arbejde for længe ad gangen
Det primære mål er at slippe for vores træpille brændeovn i stuen som støjer en del. Den giver os billig varme men jeg savner bare noget ro hele vinter halvåret. Så den skal ud og vi skal derfor have nogle varmeslanger i gulvet. Huset er pt. el opvarmet og der skal derfor trækkes en fandens masse rør / slanger. Der bliver lavet gulvvarme i stuen og trukket rør til varme ovenpå. Der bliver lavet fyrrum med stålskorsten i garagen.
Det sekundære mål og et helt andet projekt er større børneværelser. Det tager dog også en del med sig da vi skal have et andet soveværelse og have slået nogle af de eksisterende værelser sammen.
Vi er startet med at bygge det nye soveværelse ovenpå og planen er at vi også bygger et fælles soveværelse til ungerne ovenpå. Derved kan vi alle sove tæt på hinanden og pigerne kan være trygge om natten. Der skal også laves et lille toilet ovenpå så vi ikke skal rende for meget om natten. Det er dog noget der rykker i arbejdsbogen når man lige skal lave et toilet.
Vi er ved at sætte væggene til soveværelset og det walk-in closet som konen har bestilt. Herunder er lidt fotodokumentation fra processen.
Min rare fader giver mig en hjælpende hånd imod lidt kaffe og et marcipanbrød. Vi hygger os vældigt og tager det stille og roligt.
Jeg kan afsløre at skruer koster det blege…. hvem havde gættet at man kan betale 400,- for en kasse skruer ! Gipspladerne er små og handy så der er ikke det store slæb med at få det båret ovenpå. Det bliver nok værre at få poolbordet ned på onsdag…. vi må hellere drikke en farvel bajer når det bliver hentet
Skrevet af kterman
Skrevet af kterman 



Skrevet af kterman 




