Directory valg i R 8.5

Har været til en session omkring directory valget som kommer i 8.5

Man kan altså vælge at bruge noget andet end domino til at registrere sine brugere i. Names overlever dog da server konfigurationen stadig skal have et sted at være.

Det blev pointeret at nogen vil have glæde af at køre i et andet directory og andre vil have glæde af “bare” at replikere udvalgte informationer. For 8.0.1 domino kunder er Tivoli Directory Services gratis at anvende og denne kan replikere LDAP (f.eks. AD) info til og fra Domino NAB’en.

Hvis man vælger at basere al registrering på et andet directory er der lidt udfordringer. Bla. vil man jo naturligvis ikke længere kunne slå brugerne op i names.nsf (da de ikke er der!) men skal istedet bruge et nyt NotesDirectory objekt. Dette kan betyde at eksisterende apps skal skrives om, de skal ihvertfald testes grundigt.

Registreringen af en ny notesbruger i et eksternt directory bliver = at tilføje de felter til LDAP skemaet som notes kræver. Brugeren skal allerede findes i directori’et. En notes bruger sletning vil være en sletning af notes felterne fra brugeren. Ikke noget med at fjerne eller tilføje brugere fra Notes af. Brugeroprettelsen og sletningerne skulle dog stadig kunne udføres fra notes administratoren. Derved kan det stadig være notes admin’en som tager sig af at oprette notes brugere imens directory admin’en tager sig af at administrere oprettelse og ændring af brugerne centralt.

LDAP serveren i 8.5 og Directory Assistance (DA) databasen er forbedret både mht. performance og usability. Der er kommet en del værktøjer i DA til at hjælpe med at finde og teste de rigtige indstillinger.

Læg en kommentar