Clara’s nye legehus

23. maj 2007

Ja, moderen har nu brugt 1 måned af hendes liv på at finde det perfekte legehus til datteren. Der findes varianter fra små 50 tusinde kroner over de mere almindelige fra silvan. Valget faldt på et legehus i Brande som bedstefar og far her blev sendt afsted efter. Huset vejer omkring 300 kilo og skulle over et hegn inden vi fik det på traileren. Det var overhovedet ikke sjov. Da vi ankom til Kirkeby skulle vi så igen over et par hække mv. og da huset endelig ramte græsset gjorde den tyndarmede it mand også. Fy for satan et arbejde. Nå men nu er der lavet terasse til datteren og huset er rullet det sidste stykke og står nu i al sin pragt i hjørnet af vores grund. Nu mangler hun da bare en mini weber til terassen så kan hun holde weekend i legehuset ;)

Clara's legehus


Super system af Doyle Brunson

21. maj 2007

Super SystemJeg har købt Super System 1 og 2 på amazon.com og er pt. igang med etteren som er den originale bog skrevet tilbage i 1979. Så vidt jeg ved er dette den mest sælgende poker lærebog igennem tiderne og jeg kan allerede forstå hvorfor efter at have gennemlæst ca. halvdelen. Bogen gennemgår de forskellige poker spil såsom 7 card stud, 5 card draw, lowball varianter og naturligvis hold’em. Hvert spil bliver gennemgået af de personer som i 1979 blev anset som værende nogen af verdens bedste indenfor hver deres poker specialitet.

Det er spændende at lære lidt om de mindre spillede varianter men det har allerede kostet mig 50$ at lege med 7 card stud hi/lo. Det er da godt at man ikke går på røven af det :) Jeg venter spændt om der kommer nogle goodies om Omaha som jeg jo snart har prøvet kræfter med nogle gange.

Der er mere information om bogen på wikipedia. <klik her>

Jeg er iøvrigt blevet pålagt importmoms hver gang jeg har købt bøger på det amerikanske amazon.com site. Jeg tror ikke man skal forvente at “være heldig” med at handle i usa.